I mange år levede den 68-årige boheme Marcel Amphoux et meget tilbagetrukket og sparsomt liv i de franske alper.
Marcel var lidt af en eneboer og boede alene i en lille træhytte uden rindende vand eller elektricitet.
Men takket være sin simple livsstil havde han dog samlet en enorm formue gennem årene. Derudover ejede han også flere tønder land omkring Alperne, især en mark nær den lille franske by Puy-Saint-Pierre.
Netop denne mark havde en perfekt beliggenhed og ville være perfekt som vinterparadis med luksushoteller og ski-anlæg. Værdien på marken forøgedes med flere millioner om året, men Marcel havde ingen planer om at sælge. Det skriver Telegraph.
Kiggede man på hvor Marcel boede og hvor han levede, var der intet der indikerede, at han var god for flere millioner. Han levede dog ikke helt isoleret, da Marcel delte sin rigdom med nogle få udvalgte. For det meste drejede det sig om familie og venner, som han kunne lide.
Lod familien bo gratis
Til at begynde med byggede han nogle enkle alpehytter på sin mark. Der lod han nogle familiemedlemmer og venner flytte ind helt gratis. Marcel ville ikke tage nogen leje, selvom flere ønskede at betale for at bo i hytterne.
Marcel havde aldrig haft den store interesse for kvinder, men da han mødte den 21 år yngre Sandrine Devillard, forandredes alt.
Sandrine, en kvinde med rødder og bosiddende i Paris, bankede på døren i Marcels simple hjem i 2010.
Hun forklarede ham, at hun var ejendomsmægler og hun var meget interesseret i at købe den Marcels mark.
Virkede lykkelig
Men Marcel nægtede. Men Sandrine nægtede at give op, og derfor valgte hun at invitere den ældre mand ud at spise, hvilket Marcel accepterede.
For alle udestående var det tydeligt: Sandrine Devillard var en lykkerider, som kun var interesseret i Marcels formue.
Men derudover var det meget tydeligt, at Marcel virkede lykkelig over endelig at have fundet sit livs store kærlighed. Og bare et år efter parrets første date blev Marcel og Sandrine gift i 2011.
Det umage par blev gift på rådhuset i den lille charmerende by Puy-Saint-Pierre med knap 500 indbyggere.
Eftersom byen var meget lille, kendte mange af byens indbyggere hinanden godt, og Sandrine stak meget ud, da hun ankom til brylluppet iklædt dyrt mærketøj fra top til tå.
Hvilket var i stor kontrast til den tandløse Marcel, som ikke havde gidet at købe dyrt tøj. Han ankom i stedet til rådhuset iført et gammelt jakkesæt og vildt hår.
Gæsternes protester var højlydte.
“Folk buede og skreg. Alle kendte Marcel så godt. Mange var af den overbevisning, at Sandrine kun var ude efter hans grund og penge”, fortæller bybarnet Jaques til Daily Express.
Blev såret af rygterne
Sandrine Devillard kunne ikke forstå, hvorfor alle mistænkte hendes intentioner med den ældre mand. Hun blev såret af alle rygterne omkring hende, men efter brylluppet blev tvivlen tydeligere.
Et eksempel: Sandrine blev ved med at bo i Paris, mens Marcel boede i sin hytte i Alperne. Det nygifte par mødtes næsten ikke hinanden, hvilket egentlig er meget mærkeligt for et nygift par.
Men Sandrine havde dog en god forklaring på, hvorfor parret ikke tilbragte meget tid med hinanden.
“Marcel er en mand, som hører hjemme i middelalderen, måske sågar stenalderen”, forklarede Sandrine og fortsatte:
“Jeg hører til i Paris. Jeg vil gerne bo der. Men jeg besøger min mand, så ofte jeg kan. For at se ham og få ham til at grine.”
Det fatale uheld
2012, et år efter det omdiskuterede bryllup, øgedes mystikken omkring parret.
Marcel satte sig ind i bilen på hjem vej, hvor han mistede kontrollen over sin bil i det tågede bjerglandskab. Han forulykkede lige ned i en træstub, efter at han overset et sving på vejen, som han havde kørt tusindvis af gange.
Marcel døde straks, mens Sandrines veninder, som var med i bilen, overlevede bilulykken.
Herefter begyndte der at florere rygter om, at Sandrine havde en haft en finger med i spillet, men det var umuligt at bevise.
En sønderknust Sandrine græd sig gennem begravelsen, men hun fik ingen medlidenhed fra Marcels venner eller familie.
I forbindelse med begravelsen havde Sandrine nemlig meddelt, at hun var Marcels eneste arving, og at hun nu ville blive multimillionær.
Da hun ligeledes annoncerede, at hun havde tænkt sig at smide samtlige beboere i Marcels hytter ud og udvikle marken, nåede reaktionerne kogepunktet.
Men midt i opstandelsen kom yderligere en besked, som skulle vise sig at vende op og ned på alt.
Chokeret over arven
For da testamentet blev offentliggjort, kom det som et chok for alle – ikke mindst for enken Sandrine.
For viste sig nemlig, at Marcel havde ændret sit testamentet lige før sin død, således at alle hans ejendele og penge skulle tilfalde familie og venner. Derudover havde han også fået nedskrevet, at alle de hytter, som han havde fået bygget på sin grund, skulle gives til hans venner helt gratis.
Sandrine arvede intet. Det virkede næsten som om, at Marcel til sidst havde fået mistanke om, at han var blevet snydt.
Sandrine hævdede, at Marcels signatur på testamentet var forfalsket og valgte at sagen op i retten.
I 2016 faldt den endelig dom i Grenobles domstol. Retten fastslog, at signaturen var ægte og ikke forfalsket, skriver den franske avis Dici.
”Det her er en beslutning i stil med hvad jeg forventede og håbede. Det er logisk med tanke på forløbet”, siger Marcels advokat, Jean-Michel Colmant, til Liberation.
Hvad tænker du om dette?