18-årige Gabriela bruger 7.500 kroner om måneden på at ligne Barbie, nu planlægger hun flere operationer

Hvis man spørger mig, er udseendefikseringen i dagens samfund gået for langt. Flere burde komme til den erkendelse, at det indvendige er det vigtigste, men det er nok lettere sagt end gjort. Næsten alle reklamer er med sminkede modeller, og man har efterhånden skabt krops- og skønhedsidealer, der ligger langt fra virkeligheden.

Det er sandsynligvis også den primære årsag til, at flere vælger plastikkirurgi i et forsøg på at opnå det, mange anser for at være det perfekte udseende.

At få en skønhedskorrigerende operation kan eksempelvis være nødvendigt efter ulykker – men mange vælger også at tage det til ekstreme niveauer, bare fordi man er besat af at komme til at se ud på en bestemt måde.

Et af de seneste eksempler på at nogen har taget udseendefiksering til et ekstremt niveau er 18-årige Gabriela Jirackova fra tjekkiske Prag.

Hun har elsket Barbie-dukker stort set hele sit liv – og har over 300 i sin samling. Det var i starten af teenagerårene, hun begyndte at drømme om, at hun en dag ville ligne en levende Barbie-dukke.

Derfor begyndte hun sin forvandling, da hun var 16 år gange. På det tidspunkt havde hun kun råd til lange blonde hår-extensions. Senere begyndte hun også at fylde læberne med botox og at gå med delvist permanent makeup.

Før Gabriela påbegyndte sin forandring Foto: Barcroft

I september sidste år gennemførte hun sin første plastikoperation. Her fik hun en brystforstørrelse, hvor hun skiftede en C-skål ud med en G-skål.

Instagram/lolotabella

Stort set hele hendes liv handler om at komme til at se ud som en Barbie – og hver måned bruger hun lidt over 7.500 kroner på sit udseende. Det er primært penge, hun låner eller får af sine forældre.

– Jeg bruger tre og en halv time hver dag, før jeg viser mig for andre, siger hun til Barcroft TV ifølge Metro. Jeg har altid elsket at skille mig ud fra mængden, og så snart jeg begyndte at tænke på mit udseende, følte jeg, at den her Barbie-ting var noget for mig.

”Var allerede smuk”

Hun er blevet lidt af en internetsensation, hvor titusindvis følger hendes forvandling.

– Der er et pres fra medierne, mine fans og mig selv, siger Gabriela Jirackova.

Instagram/lolotabella

Den tjekkiske teenager har ladet sig af inspirere af andre, der tidligere har påbegyndt forvandlinger for til sidst at ligne levende dukker.

– Det starter med små ændringer, men når du ser positive resultater, vil du have mere.

Instagram/lolotabella

Hendes 53-årige mor, Romana Jirackova, siger:

– Hun har vel langsomt forberedt os (forældrene) på det her. Men vi indså nok aldrig, at det skulle nå det her niveau. Jeg er selvfølgelig lidt bekymret, men samtidig er det hendes valg, og det skal man respektere, siger moren.

– Selvfølgelig syntes jeg, at hun var smuk, allerede før hun begyndte på alt det her. Hun vil altid være smuk. Det vigtigste er, at hun er lykkelig og opfylder sine drømme.

Instagram/lolotabella

Gabriela Jirackova mener, at den brystforstørrende operation sidste år var en kæmpe succes.

– Jeg føler mig mere sexet nu. Det var kun et lille skridt i den rigtige retning for at kunne se ud som Barbie, men jeg føler mig mere sexet. Jeg er absolut lykkeligere med større bryster.

Instagram/lolotabella

18-årige Gabrielas store mål er nu at blive mere berømt – og at flytte til USA.

– Jeg tror, at jeg ender der en dag. Jeg vil kunne leve på mit Barbie-udseende, siger hun.

Hvad mener du – gør hun det rigtige? Del din holdning i kommentarfeltet!

 

Læs mere om...