Man kan aldrig grine for meget. Derfor er det også meget heldigt, at vi har frække vitser og sjove historier, som man kan finde frem. Især hvis man er i lidt dårligt humør, er de meget nyttige. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har været lidt småsur men blevet i godt humør igen efter at have læst en god vits.
Nogle er af den overbevisning, at der er klare grænser for, hvad man kan lave sjov med. Men jeg mener dog, at man i fiktive historier, som denne, kan lave sjov med det meste.
83-årige Bjarne giftede sig med sin betydeligt yngre kone Johanne, som var 25 år gammel. Da hendes nye mand efterhånden havde nogle år på bagen, besluttede Johanne, at hun og Bjarne skulle hvert deres værelse på bryllupsrejsen, da han ville blive overanstrengt, hvis de tilbragte hele natten sammen.
Efter ceremonien sprang det nygifte par direkte ind i en taxa, kørte til Kastrup Lufthavn og fløj til Grækenland, hvor de skulle tilbringe en uge sammen.
Første aften, da Johanne var ved at gøre sig klar til at gå i seng, hørte hun pludselig en svag banken på døren. Det var Bjarne, der lige ville se, om den unge brud var “klar” til lidt lagengymnastik.
De lagde sig i sengen sammen en stund, og det hele gik godt. Bagefter kyssede Bjarne sin kone godnat og gik ind på sit eget værelse. Men allerede fem minutter senere bankede det svagt på døren igen. Det var Bjarne, der endnu engang spurgte, om Johanne var klar til en tur i høet.
Endnu en omgang
Det var Johanne selvfølgelig, de var trods alt lige blevet gift. Hun var dog lidt bekymret for Bjarnes tilstand under akten – men det hele gik godt, og da de var færdige, gav Bjarne sin brud et kys og gik ind til sig selv.
Men blot 10 minutter senere hørte Johanne en let banken på døren, som hun efterhånden kunne genkende, og det var selvfølgelig den 83-årige Bjarne, som mod alle odds var klar til endnu en omgang.
Da de var færdige, sagde Johanne:
– Skat, jeg er meget imponeret af din indsats i aften, at du i din alder kan gøre det så godt og ofte! Jeg har været sammen med mænd tre gange yngre end dig, men som knapt nok kunne holde til det halve. Du er en virkelig utrolig elsker, Bjarne!
Bjarne så lidt forvirret ud, vendte sig mod Johanne og sagde:
– Hvad mener du? Har jeg allerede været her i aften?
Historiens morale er, at man ikke skal være bange for at blive gammel – Alzheimers har sine fordele
DEL gerne med dine venner!