Børn er jo helt fantastiske og umiddelbare. Pludselig kan de udbryde de mest opsigtsvækkende ting og har en unik evne til at overraske. Og mange gange undervurderer man deres intelligens!
Denne historie handler om en pige, som havde en hård dag i skolen – men sidste sætning fik mig til at grine højt her bag computeren! Jeg krydser fingre for, at du også kan lide den! For delt glæde er trods alt dobbelt glæde!
Lille søde Lisa var ikke en af de bedre elever i søndagsskolen. Hun var ofte lidt drillesyg, støjende og sad sjældent stille. Men lige netop denne dag var hun dog træt, og midt i timen sad hun foroverbøjet ved sit bord og sov.
Lærerinden bemærkede det hele og sagde:
– Hvem skabte universet…. Lisa?!
Pigen hørte intet, så Sebastian – der sad ved siden af hende – tog sin blyant og stak den ind i siden på Lisa, så hun vågnede og udbrød:
– Åh, Gud!
– Det er rigtigt, roste lærerinden.
Men Lisa faldt dog i søvn igen. Snart var det tid til det næste spørgsmål.
– Hvem er vor Herre og Hellige Vogter? Lisa?!
Faldt i søvn igen
Endnu engang pressede den meget hjælpsomme Sebastian sin blyant ind i siden på Lisa.
– Jesus Kristus!
– Det var rigtigt, Lisa. Du kan jo godt, sagde lærerinden tilfreds.
Lisa faldt i søvn igen. Nu blev lærerinden irriteret på trods af pigens korrekte svar – og var fast besluttet på at prøve en tredje gang.
– Hvad sagde Eva så til Adam, efter hun havde født deres 23. barn? Lisa?!
Igen tog Sebastian sin blyant og stak den ind i siden på Lisa:
Pigen fløj op af sin stol:
– Hvis du trykker den der forbandede ting ind i mig igen, så brækker jeg den midt over og propper den op i røven på dig!
Det blev for meget for lærerinden, der var nødt til at aflyse resten af skoledagen…
Tøv ikke med at dele vitsen, hvis den gav dig et smil på læben!
