I bestemte situationer er det påkrævet, at man skal vise sig fra sin absolutte bedste side. Den viden kan dog skabe pres og nervøsitet, hvilket så kan føre til, at en dårligere udgave af en selv pludselig dukker op. Det bliver ganske enkelt den modsatte effekt, end hvad man havde håbet.
Det er denne historie fra sitet boredpanda et klokkerent bevis på. Hvorvidt den er fiktiv eller sand, har jeg ikke været i stand til at bekræfte – men uanset hvad grinte jeg højt.
En mand fortæller:
”Min kone havde netop fået et nyt job. Hun havde drømt om det længe, og nu var drømmen altså gået i opfyldelse. Så i går inviterede hendes nye chef os over på middag. På vej derover forklarede min kone mig gentagende gange, hvor vigtigt det her var for hende – og hvor afgørende det var, at vi gjorde et godt førstehåndsindtryk.
Jeg svarede lidt muntert noget i stil med, at det var unødvendige oplysninger – og jeg er et socialt geni, som altid formår at give nye mennesker et positivt syn på mig selv.
Da vi kom til chefens hus, fik vi en god start. Chefen er en 50+ singlekvinde, så det var kun os tre til stede. Vi konverserede på en behagelig måde, tog en lille drink og lidt tapas før middagen. Jeg lykkedes med et par vittigheder, som fik chefen til at grine, og konen virkede tilfreds.
Ikke serveringsbar
Cirka 1 time inde i besøget kommer værtinden ind med middagen. Det var en kæmpe bøf, en til hver, men da jeg begyndte at skære i den, opdagede jeg, at den var ekstremt rå. Her snakker vi EKSTREMT.
Jeg har ædt en del blodigt i mit liv. Normalt foretrækker jeg “medium” fremfor “rare”, men jeg kan uden problemer spise et lidt blodigt stykke kød. Men det her var noget helt andet. Vi snakker flere yderligere minutter på en grill, før bøffen kunne serveres.
Nu stod jeg overfor et dilemma – hvad fanden skulle jeg gøre? Jeg kunne ikke fortælle, at jeg var vegetar, for jeg havde allerede med stor entusiasme fortalt, at jeg så frem til at spise kød til middag.
Men efter et par minutter rejste min kones chef sig op og gik ud i køkkenet igen. Hun sagde, at hun skulle forberede en dessert. Samtidig så jeg i den anden ende af spisestuen, at et vindue fra hendes lejlighed på tredje sal stod åbent.
Jeg vidste, at det her skulle gå hurtigt. For hun kunne komme tilbage når som helst. Så jeg tog bøffen i den ene hånd, rystede al kødsaften af forsigtigt, hvorefter jeg med et perfekt kast sendte bøffen mod det åbne vindue.
Hun fattede ikke mistanke
Men øjeblikket senere opstod der et problem. Vinduet var ikke åbent. Det var derimod det reneste og forbandede blanke vindue, jeg nogensinde har set. Det hele resulterede i, at min bøf blev klasket ind på vinduet og gled ned, mens den efterlod et tydeligt spor af blod og kødsaft på vinduet.
Min kone, hvis bøf var stegt til perfektion, havde åbenbart ikke bemærket min paniktilstand, og vendte sig nu mod mig med et udtryk i ansigtet, jeg aldrig havde set tidligere. Det var en kombination af chok, panik og et blik, der sagde: “er du fuldkommen syg i hovedet?!”
Chefen havde selvfølgelig hørt larmen og påstyret, og kom straks tilbage i rummet. Hun så straks, hvad der var sket, og stod bare og stirrede mod bøffen, som nu lå neden for vinduet. Herefter kiggede hun forskrækket videre – mod blodsporet på vinduet og min tomme tallerken. Blikket, hun gav mig, var… forfærdende.
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Det føltes som et minuts stilhed – selvom det nok bare var 3-4 sekunder. Til sidst var det bedste jeg kunne få fremstammet: “Jeg…. beklager. Jeg er….. så kluntet. Jeg ved ikke. Åh… Jeg skulle… bare skære den ud, og så… fløj den… bare væk…. Jeg skal selvfølgelig nok gøre rent… Jeg undskylder mange gange… Åh!
Begge kvinder blev ved med at stirre chokeret på mig, mens jeg tog min serviet og begyndte at gøre rent efter det hele. Jeg kunne ikke holde stilheden ud, og afbrød den pinlige stemning med flere ulogiske og dumme forklaringer.
”Det er okay…”
Jeg vidste, at ingen af dem købte mine dårlige undskyldinger, men kunne ganske enkelt ikke stoppe mig selv.
Bagefter gik jeg meget skamfuldt tilbage for at sætte mig på min stol med bøffen pakket ind i servietten. Herefter skar jeg et stort stykke ud, og begyndte at spise hver eneste millimeter af den rå, kolde, seje, blodige, beskidte forfærdelige bøf.
Jeg var meget stille resten af aftenen. Min kones eneste ord til mig, før vi faldt i søvn, var “Det er okay…”. Som de fleste andre gifte mænd ved jeg, at det groft sagt betyder: “Din store idiot!…”
Men tidligere i dag udvekslede jeg de første ord med min kone efter “det er okay”-kommentaren. Hun sendte nemlig en SMS fra jobbet.
Der stod: “Gode nyheder! Mig og chefen har lige grinet over, hvilket håbløst kluntehoved du er! Tak gode gud! Jeg elsker dig, din tosse!”
Tøv ikke med at dele historien, hvis den gav dig et smil på læben!
