Eva drømte om at blive en menneskelig drage – her er forvandlingen

Vi har alle vores egne billeder af skønhed. For nogle er det en pæn frisure, for andre en særlig kropsform – og for andre kan skønhed være noget, der virkelig skiller sig ud fra mængden.

Som følge heraf er plastikkirurgi blevet utroligt populært. Nogle bruger operative indgreb til at gendanne deres udseende efter ulykker, men i mange tilfælde handler det ganske enkelt om at opnå et bestemt udseende.

Selv om jeg aldrig kunne finde på at “lægge mig under kniven” for at forbedre mit udseende, skal man selvfølgelig respektere, at det kan være en god løsning for andre.

En person, der virkelig skiller sig ud, når det kommer til at ændre sit udseende, er amerikanske Eva Tiamat Medusa. Hun blev født som mand, arbejdede som vicepræsident for en stor bank, men har siden fået foretaget utallige operationer for at blive kvinde.

Men den 53-årige Eva stillede sig ikke tilfreds med en kønsskifteoperation, da hun for nogle år siden påbegyndte en forvandling for at blive en menneskelig drage.

Eva som mand. Foto: Nigerian Breaking News.

Selv hævder Eva, at hun er verdens mest modificerede trans-person – og hun har haft en livslang drøm om at ligne en menneskelig reptil. Til dags dato har forvandlingen kostet hende 56.000 dollars, hvilket svarer til cirka 364.000 kroner. Det skriver fbnewsposts.com.

I løbet af de sidste 20 år har Eva blandt andet fået fjernet en stor del af næsen, bortopereret sine ører, farvet øjenhviderne grønne og fået indsat “buler” i hovedet.

Tiamatdragonlady/Instagram

Den kontroversielle kvinde fortæller, at hun har haft en hård barndom, men det hele blev bedre, da hun i løbet af teenagealderen blev genfødt af en klapperslange, som i følge Evas eget udsagn “tog hende under sine vinger”. Som følge heraf kom hun frem til den konklusion, at hun ikke ville dø som et menneske – men som reptil.

Tiamatdragonlady/Instagram

Till Wizard of Odd TV siger 53-årige Eva:

– Forvandlingen af mit udseende er mit livs bedste rejse. Det giver mening på så mange måder. Jeg har to mødre – min biologiske og min reptilmor. Til sammenligning med andre skabninger er mennesker onde og hadfyldte. Da jeg besluttede, at jeg havde brug for forandringer i mit liv, kom jeg derfor til den konklusion, at jeg ikke havde lyst til at dø som et menneske.

Tiamatdragonlady/Instagram

Otte “horn” stikker nu ud i panden, tungen er spaltet i to dele, og hele ansigtet er tatoveret. Derudover er hun kendt som “Drage-kvinden” – og det er stort set umuligt at se ligheder mellem Evas “gamle” udseende, og hvordan hun ser ud i dag.

Tiamatdragonlady/Instagram

– Nu ser jeg mig selv som både menneske og reptil. Jeg bliver ikke tilfreds, før min forvandling er helt gennemført. Det er det, der driver mig fremad hver dag.

Hvad synes du om Evas udseende? Giv din mening til kende i kommentarfeltet på Facebook!