At børnene flytter hjemmefra er et stort skridt i en familie. Det kan dog variere meget mellem søskende eller familier, men i Danmark er det mest almindeligt at flytte fra sine forældre, når man er mellem 20-21 år gammel, skriver DR.
Der er dog intet galt med at bo hjemme hos sine forældre i længere tid. Det kan skyldes mange forskellige årsager – og jeg kunne aldrig finde på at dømme en person, hvis han eller hun ikke vælger at flyve fra reden, før de eksempelvis er 25 år gammel.
Men en sag i USA har fået stor international opmærksomhed, da en 30-årig mand nu sagsøges af sine forældre, fordi han nægter at flytte hjemmefra. Manden har aldrig betalt husleje – og har ligeledes fået forældrene til at betale for mad og telefonregning.
Det er Michael Rotondos frustrationer, som nu har engageret store dele af det nordøstlige USA. Han flyttede hjemmefra første gang som 20-årig, men da han mistede sit arbejde for lidt over et og et halvt år senere, tilbød hans forældre ham at flytte ind igen, mens han søgte job og en ny stabil indkomst.
Men sønnen valgte at blive boende hjemme hos sine forældre langt længere end det. I dag er manden 30 år gammel, og forældrene har fået nok. Nu tvinger de sønnen til at flytte ud, men han nægter.
Situationen er blevet så anstrengt, at Michael nu sagsøger sine forældre.
– Seks måneders opsigelsesperiode er en rimelig periode for en person, der har været afhængig af andres støtte, sagde han i retten, ifølge CNY Central.
Dommeren gav dog forældrene medhold, og til stor irritation for sønnen er han nu nødt til at finde sin egen bolig.
Michael indrømmer dog, at han aldrig har betalt husleje eller på nogen måde bidraget til husstanden.
– Jeg har aldrig krævet noget, siger han.
Derudover har hans forældre betalt hans mad samt telefonregninger.
Efter retssagen fortalte Michael medierne, at han vil anke beslutningen.
Hvad synes du? Gør forældrene det rigtige, eller burde de lade sønnen blive boende? Kommenter gerne eller del for at vise, at du mener, at det her er helt skørt!