Det er vigtigt ikke at drage forhastede konklusioner, da ting og sager ikke altid er, som de virker til ved første øjekast. Det er denne fiktive og sjove historie et genialt eksempel på.
Jeg grinte både højt og længe, da jeg havde læst historien, og derfor følte jeg også en inderlig trang til at dele den med jer!
Eva og Svend Kristensen, der var ude af stand til at få deres egne børn, havde nu besluttet at anskaffe sig en såkaldt surrogatfar for at kunne stifte familie.
Om morgenen på dagen, hor surrogatfaren skulle komme på besøg, kyssede Svend sin Eva og sagde:
– Jeg smutter nu, skat. Han kommer snart.
”Du behøver ikke at forklare”
En halv time senere kommer en babofotograf til nabolaget for at forsøge at sælge sine tjenester ved at gå dør til dør.
– Godmorgen, fru Kristensen. Du kender mig ikke, men jeg er kommet for at…
– Åh, avbryder hun. Du behøver ikke at forklare. Mit navn er Eva, og jeg har ventet på dig hele formiddagen!
– Er det rigtigt?, udbryder fotografen overrasket. Det var godt, jeg er jo lidt af en ekspert i babyer!
– Det var lige hvad jeg og min mand håbede på. Kom med ind. Hvordan skal vi begynde hele seancen?
– Overlad det hele til mig, siger babyfotografen. Normalt plejer jeg at tage et par omgange i badekarret, så en på sofaen og måske et par stykker i sengen. Nogle gange kan det også være en god idé med en omgang i stuen, hvor der er mere plads til at bevæge sig rundt.
– Badekarret, stuen? Det er ikke underligt, at det ikke lykkedes mig og Svend! For det har vi aldrig prøvet, siger Eva.
– Men så bliver det jo spændende! Jeg kan dog ikke garantere et perfekt resultat hver gang, svarer fotografen. Men vi forsøger med forskellige positioner og jeg knipser fra 6 eller 7 forskellige vinkler, så er jeg sikker på, at du nok skal blive tilfreds med resultatet.
– Jeg håber, at det går hurtigt, siger fru Kristensen.
– Man skal selvfølgelig forvente, at det tager lidt tid. I min branche er man nødt til at tage den nødvendige tid. Jeg kan tage lidt quickies på fem minutter, men så ville du ikke være tilfreds med resultatet.
– Ville jeg ikke?, svarer Eva spørgende.
Giver Eva billeder
Fotografen åbner sin portefølje og finder en mappe med børnebilleder.
– Dem her lavede jeg på taget af en bus i London, siger han med et smil.
– Wow!, udbryder fru Kristensen, mens hun begynder at tygge mere intensivt i et lommetørklæde.
– Og disse tvillinger var perfekte, selv om deres mor var virkelig svær at arbejde med.
Fotografen giver Eva flere billeder .
– Var hun svær?, spørger Eva.
– Ja, desværre. Til sidst var jeg nødt til at tage hende med ned i den store park i midtbyen for at tilfredsstille hendes behov. Folk samlede sig i 4 eller 6 rækker omkring os for at se, hvad vi lavede.
– I 4 eller 6 rækker?!, spørger fru Kristensen forskrækket.
– Ja, svarer fotografen. Og i mere end 3 timer. Moren begyndte at råbe, og hun skreg konstant. Så jeg havde virkelig svært ved at koncentrere mig om opgaven. Det begyndte at blive mørkt, og jeg var nødt til at skynde mig. Men da nogle egern pludselig bed i mit udstyr, var jeg nødt til at give op.
Eva bliver bekymret
Fru Kristensen læner sig frem.
– Mener du, at de bed i dit… øhm… udstyr?
– Ja, det gjorde de. Hvis du er klar nu, så sætter jeg mit stativ op, så vi kan begynde.
– Stativ?!
Nu begynder Eva at blive meget bekymret.
– Ja, svarer fotografen. Jeg har brug for et stativ til mit værktøj. Det er alt for stort og tungt, til at jeg kan holde det selv, mens jeg arbejder, siger han.
Så vender fotografen sig mod Eva:
– Fru Kristensen?! Fru Kristensen?! Åh, hun besvimede…
Tøv ikke med at dele historien, hvis den gav dig et smil på læben!
