Miljø og klima er uden tvivl et af de mest populære problemstillinger i politik, og det er selvfølgelig godt og vigtigt at passe på dyr, natur og vores planet. Samtidig har den yngre generation en tendens til at påpege, at vi fra de lidt ældre generationer ikke har passet godt nok på miljøet – og at det nu kan mærkes.
Men spørgsmålet er bare, om de har ret?
Jeg faldt over denne historie tidligere på ugen – og jeg fandt den ældre kvindes svar helt genialt! Her kan man da tale om at give svar på tiltale.
Hvorvidt den er fiktiv eller ej, skal jeg lade være usagt – men det er faktisk ikke så vigtigt.
Historien har dog cirkuleret rundt på nettet i nogen tid og har været meget populær. Derfor er det nok ikke så vigtigt, om den er sand, fiktiv eller er blevet fortalt før – for det er faktisk nok for mig, at budskabet er godt!
“Tidligere i dag skulle jeg betale ved kassen i Netto, da en ung kassemedarbejder foreslog i en meget hård tone, at jeg skulle medbringe mine egne poser næste gang, da plastikposer ikke er godt for miljøet, og at jeg nu var en af mange miljøsvin.
Ikke samme miljøhensyn
Jeg undskyldte og forklarede, at vi ikke tænkte så meget på miljøet i “gamle dage”. Den unge mand bag kassen forklarede, at det var problemet. “Jeres generation var ligeglade med at bevare miljøet til de fremtidige generationer.”
Han havde selvfølgelig ret i én ting – vores generation tænkte ikke så meget på miljøet i “gamle dage”.
Men hvad gjorde vi så i mine unge dage? Efter at have tænkt over det lidt tid, fandt jeg endelig et svar til den unge mand.
I gamle dage havde vi mælkeflasker, som vi altid afleverede tilbage og sodavandsflasker af glas, som vi pantede. Butikken sendte dem tilbage til producenten, som vaskede og genbrugte dem. Så de blev genbrugt flere gange.
Men vi tænkte ikke på miljøet!
Vi gik op ad trapper, fordi vi ikke havde elevatorer eller rulletrapper i alle butikker, skoler eller virksomhedsbygninger. Vi gik til butikken for at handle, og vi tog ikke bilen hver gang, vi skulle bevæge os 100 meter.
Men den unge kassemedarbejder har ret – vi tænkte ikke på miljøet.
Vi vaskede også stofbleer, da der ikke var engangsbleer. Vi tørrede vores tøj udendørs, ikke i et energiforbrugende monster af en tørretumbler. Sol og vindkraft tørrede vores tøj i “gamle dage”.
Børnene arvede tøj fra deres søskende, som ikke altid var seneste mode – men kassemedarbejderen har ret, vi tænkte slet ikke på miljøet.
Klippede græs med håndkraft
I “gamle dage” have vi kun ét TV eller radio i hjemmet, ikke et i hvert værelse. TV-skærmen var på størrelse med et lommetørklæde – ikke på størrelse med det halve af Grønland.
I køkkenet blandede og piskede vi alt med hånden. Vi havde ikke maskiner, der gjorde alt for os. Når vi pakkede skrøbelige ting ind, brugte vi altid gamle aviser – vi havde ikke bobleplast.
I “gamle dage” startede vi aldrig en benzinmotor for at klippet græsset, vi skubbede plæneklipperen med håndkraft. Vi motionerede ved at arbejde, så vi behøvede ikke at gå i et airconcition-afkølet fitness-center fyldt med elektriske maskiner som løbebånd og step-maskine.
Men kassemedarbejderne har ret – vi var ligeglade med miljøet.
Vi drak vand direkte fra hanen i stedet for at bruge et plastikkrus eller flaske hver gang. Vi fyldte vores blækpenne med blæk i stedet for at købe en ny. Vi skiftede barberbladet i barberskraberen i stedet for at smide den ud, bare fordi bladet var blevet sløvt. Men vi sked åbenbart højt på miljøet.
I “gamle dage” kørte folk i bus, børn cyklede eller gik i skole i stedet for at bruge deres forældre som taxichauffører (åben 24 timer i døgnet). Vi havde en stikkontakt i hvert værelse og ikke et dusin.
Vi havde heller ikke brug for hverken tablets, smartphones eller computere, der sendte datasignaler 200.000 kilometer ud i rummet for at finde nærmeste pizzeria.”
Tøv ikke med at trykke på del-knappen hvis du er enig i og kunne lide den ældre kvindes svar!
