Noget af det bedste er at åbne en kold bajer, sætte sig til rette og bare nyde tilværelsen. Det er som balsam for sjælen.
Så er det virkelig nemt at slappe af, koble hjernen fra og måske ikke være så opmærksom på sine omgivelser. Normalt gør det ikke så meget, men for nylig oplevede Bob Williams fra Chilliwack i Canada, at det faktisk kan blive straffet.
Hans lille uheld fik datteren til at skraldgrine – og nu spredes billederne af mandens hævede overlæbe som en løbeild på nettet.
I weekenden havde Bob taget en øl med ud på altanen, hvor det pludselig blev lidt koldt. Derfor stillede han sin øl på bordet og gik ind for at hente en jakke. Da den 56-årige kom ud igen, var han blevet tørstig, og derfor tog han en stor slurk af øllen.
Voldsom reaktion
Men han havde ikke bemærket, at han delte sin bajer – med en bi. Insektet reagerede øjeblikkeligt inde i Bobs mund – og stak ham i overlæben, før ølhunden nåede at spytte bien ud, fortæller datteren Becca, ifølge Unilad.
Situationen var dog langt fra overstået. Bobs læbe reagerede voldsomt på stikket og hævede voldsomt. Faktisk så tilpas voldsomt, at da datteren kom hjem en time senere og så sin far, begyndte hun at skraldgrine.
“Det gør ondt som bare fanden”, indrømmer Bob, som dog kan se det komiske i situationen og griner af det hele.
Griner selv af det hele
“Hvem har brug for botox i læberne? Det er bare at blive stukket af en bi”, skriver en læser på Unilad.
Er det ikke skønt med personer, der har stor selvironi? Tøv ikke med at trykke på del-knappen, hvis du er enig, så kan du også sprede grinet videre til dine venner!