Kæresten tvinger ham til at vælge mellem hende eller hunden – så skriver han en annonce, som får nettet til at koge

De fleste af os kan nok blive enige om, at hunden er menneskets bedste ven. Deres kærlighed og loyalitet er ubetinget – hvilket er mere, end man kan sige om de fleste mennesker.

Båndet mellem hund og menneske er så specielt og ofte lige så stærkt som mellem familiemedlemmer – derfor gør man ofte alt for at undgå at blive skilt fra dem af andre end naturlige årsager.

Hvilket denne amerikanske mand beviser til perfektion. Da hans kæreste tvang ham til at vælge mellem hende og hans elskede hund, gjorde han noget, som mange andre også ville have gjort i den situation – men på en meget sjovere måde, skriver sitet Happiest.

Parret, der bor i byen Roanoke i Virginia, USA, havde været kærester i fire år, da de besluttede, at det endelig var på tide at flyttede sammen. Men så stillede hun ham et ultimatum.

Kæresten eller hunden

Kæresten havde altid haft et anstrengt forhold til mandens hund, den 4-årige beagle Molly. Så før hun ville flytte ind med sin kæreste, tvang hun ham til at vælge – kæresten eller hunden.

Det ultimatum svarede han ved at lægge en annonce på internettet – på sin kæreste.

Fotokilde: Craigslist

”Det haster!”

I annoncen skriver manden om sin kæreste, som man plejer at gøre om hunde. Her er hele annoncen oversat til dansk.

“Min kæreste kan ikke lide min hund, Molly, så derfor er jeg nødt til at finde et nyt hjem til hende. Hun er raceren og kommer fra et godt område, og vi har sammenlagt brugt fire år sammen.

Hun kan godt lide at spille spil, men er ikke specielt godt opdraget. Hun har langt hår, der kræver mere pleje end normalt, og det samme gælder hendes kløer. Hun elsker at blive forkælet.

Hun sover ikke så ofte, og støjer meget om natten. Hun sover faktisk mest, når jeg er på arbejde. Hun spiser kun det bedste og dyreste mad.

Hun kommer ALDRIG og hilser efter en lang dag på arbejdet, og hun giver dig ikke ubegrænset kærlighed, når du har mest brug for det.

Hun bider ikke, men kan godt lide at skændes.

Så…. hvis nogen er interesserede i min 30-årige egoistiske kæreste, så kom endelig og hent hende! Min hund og jeg vil gerne have, at hun flytter hurtigst muligt, så det haster!”

 

Læs mere om...