At gå på toilettet er helt naturligt. For det, vi spiser eller drikker, skal trods alt ud af kroppen gennem det ene eller andet hul.
Når man skider, eller laver nummer to, som man siger i de finere kredse, vil man helst bare skylle ud og glemme alt om det.
Men lort er faktisk meget interessant at studere, hvilket man har gjort med The Lloyd Bank Coprolite, som er verden største – og dyreste – fosile lort, skriver The Vintage News.
The Lloyd Bank Coprolite er ikke en helt almindelig lort. Den blev fundet i engelske York under en bank ved en udgravning i 1972, og ifølge arkæologer kan pølsen dateres til det 8. århundrede.
Kæmpe lort
Det er primært lortens størrelse, der har gjort, at mange forskere er meget interesseret i den. Lorten måler nemlig imponerende 20 centimeter og har en diamanter på fem centimeter, hvilket er virkelig stort med tanke på, at folk var mindre i gamle dage.
Pølsens størrelse betyder, at man er meget interesseret i at undersøge den, da det er ekstremt usædvanligt at finde en så velbevaret lort.
Arkæologer har kunnet konstatere, at lorten er lagt af en rigtig viking, og indeholder en masse kød, pollen, korn – og masser af orme og parasitter.
En lort til 273.000 kroner
På den tid, hvor vikingen bag den store lort levede, var det meget almndeligt med maveparasitter, og forskerne har fundet frem til, at folk ofte led af alvorlige mavesmerter og diarré.
Eftersom lorten er så unik, er værdien steget til utrolige 39.000 dollars, hvilket svarer til cirka 273.000 kroner.
Hvis du er interesseret i at se lorten, kan du gøre det mod betaling på Jórvík Viking Centre i York, England.
Tryk nu på del-knappen, så dine venner også kan se denne gigantiske lort!