Er du en af de mange personer, der bliver rasende, når din bordmand smasker? Eller kan du ikke koncentrere dig, når din kollega ved siden af dig trækker vejret højlydt?
Så kan du være en af de 20 procent af verdens befolkning, der lider af diagnosen misofoni. Det skriver BBC.
Et højlydt bid af et knækbrød eller repetitive fløjtelyde fra en tilstoppet næse. Hvis man lider af diagnosen misofoni, er denne slags lyde ganske enkelt uudholdelige og forårsager stor irritation. Det kan føre til vrede, angst og panikfølelse, skriver sitet BBC.
Svært at kontrollere
Meget rammende betyder ordet misofoni “had til lyd”. Det ikke alt for kendte fænomen kaldes også Selective Sound Sensitivity (selektiv lydfølsomhed). En person med denne diagnose lider af en stærk følelsesmæssig respons på en lyd eller forventning om, at en lyd skal opstå. Mange gange handler det primært om kropslyde.
Eftersom vores krop frigiver adrenalin, kan reaktionerne være forhøjet puls, tydelig og hurtig vejrtrækning, spændte muskler, rysten og svedeture. Hvis man lider af misofoni, er det stort set umuligt at lade være med at fokusere på lyde.
Dermed er konsekvenserne mildt sagt ubehagelige, da man i hverdagen bliver udsat for mange lyde, uanset hvor man befinder sig. Man har ligeledes fundet frem til, at personer med misofoni har en tendens til at undgå sociale sammenhænge – og har dermed en øget risiko for at udvikle problemer med relationer.
Ligesom når alle andre oplever en trussel, så indfinder der sig også et “kæmp eller flygt”-instinkt hos personer med misofoni. Det kan betyde, at personem føler sig tvunget til at konfrontere den person, der forårsager lyden, eller at man ganske enkelt fjerner sig fra situationen ved at gå væk.
At ignorere lydene er umuligt for personer med misofoni – og de har generelt en nedsat evne til med egen vilje at rette deres opmærksomhed væk.
20% lider af misofoni
Et studie ved Newcastle University i 2014 viste, at op mod 20 procent af jordens befolkning – altså 1 af 5 – har symptomer på misofoni, følge BBC.
Studiet påviste også, at der ikke findes nogen dokumenterede metoder til at helbrede diagnosen, men kognitiv adfærdsterapi (KBT) har i nogle tilfælde givet positive resultater.
Men hvad skyldes denne lydfølsomhed?
Forskning har vist, at hos mennesker med misofoni er den del af hjernen, der forener vores sanser med vores følelser, alt for aktiv. Man har ligeledes undersoøgt, om diagnosen kan være forbundet med andre fysiske eller psykiske tilstande som tinnitus, spiseforstyrrelser, tvangstanker eller svær stress.
Men resultaterne tyder dog ikke på, at nogen af disse sygdomme kan helt kan forklare de misofoniske symptomer – men kombinationen derimod forstærke misofonien yderligere.
Kender du nogen, der konstant bliver irriteret over andres lyde? Så tag denne person, eller tryk på del-knappen for at sprede disse vigtige oplysninger videre!
