Nogle gange er ting og sager bare ikke, som det ser ud til. For virkelig at forstå en hændelse, er man nødt til at forstå hele konteksten, i stedet for at drage forhastede konklusioner.
At drage forhastede konklusioner kan føre til misforståelser, der ofte fører til det ene og det andet. Det bedste er selvfølgelig, når misforståelser ender med latter – som denne sjove historie nedenfor.
Historien handler netop om, at man har brug for at forstå konteksten, før man drager konklusioner. Vitsen består kun af en samtale, hvilket gør det hele lidt spændende. Go’ læselyst!
Peter havde inviteret sin unge kollega, Linda, hjem. Linda var meget nervøs for at tage alene hjem til Peter, som var meget ældre end hende og også var hendes ny chef. Hvordan skulle det hele ende?
“Tag den her på”
Nervøst gik Linda hen til døren og ringede på. Peter åbnede stort set med det samme.
Peter: Hej! Hvor var det godt, at du kunne komme. Jeg har faktisk forberedt det hele.
Linda: Okay. Jeg har jo aldrig gjort det her før. Men det er spændende, må jeg indrømme!
Peter: Intet problem. Det skal nok gå godt! Jeg har købt sådan en her til dig (holder den op). Kan du ikke tage den på?
Linda: Nej, tager du pis på mig?
Peter: Nej, jeg mener det. Det vil gøre det hele meget lettere og bedre. Tag den nu på. For min skyld!
Linda: Okay, så gør jeg det.
“Tag den i hånden”
Peter: Godt, så begynder vi. Lad os sætte os.
Linda: Hvordan gør man?
Peter: Du skal bare tage den i hånden, det er sådan, man gør.
Linda: Ad! Det lyder ulækkert!
Peter: Nej. Tag fat i toppen med den ene hånd.
Linda: Okay. Sådan her?
Peter: Ja, og så hiver du med den anden.
Linda: Sådan her?
Peter: Ja, lige præcis. Det er helt perfekt.
Linda: Og hvad nu?
Peter: Nu suger du!
Linda: Nej! Du tager pis på mig?
Peter: Nej, det gør jeg ikke. Sug nu!
“Stol nu på mig”
Linda: Det lyder klamt. Skal man virkelig gøre det sådan?
Peter: Ja.
Linda: Er du sikker?
Peter: Ja, jeg har gjort det før. Stol nu på mig. Sug løs.
“Spred benene”
Peter: Nå, hvad synes du?
Linda: Det smagte salt.
Peter: Ja, det var lækkert, ikke?
Linda: Ja, slet ikke så tosset. Hvad gør man så nu?
Peter: Nu spreder du benene.
Linda: Mener du sådan her?
Peter: Ja, selvom du sagtens kan sprede benene mere – ellers kommer man ikke ind. Lad mig vise dig det.
Linda: Nu forstår jeg det.
“Var det godt?”
Peter: Lige præcis. Og så tager du den der i hånden igen.
Linda: Hmmm…
Peter: Når du har pillet den frem, tager du den i munden. Ja, sådan der.
Linda: Hvad gør man med det, der kommer nu? Skal man spise det?
Peter: Ja, hvis du har lyst.
Linda: Okay… Hmm…
Peter: Ja, det er ikke dumt. Var det godt?
Linda: Ja, det var faktisk ikke så tosset. Men er det ikke lidt besværligt?
Peter: Jo, men sådan er det, når man spiser krebs….
Jeg er næsten overbevist om, at du havde noget helt andet i tankerne!
Tøv ikke med at trykke på del-knappen for at sprede grinet videre!
