Det er helt naturligt. Alle gør det, og man bør ikke skamme sig over det. Kan du gætte, hvad det er? Nemlig! Prutter!
Man bør selvfølgelig helst gå på toilettet eller lidt væk, så man ikke forpester andre. Nogle prutter stinker forfærdeligt, men nogle gange kan de komme helt bag på en – og man er bare nødt til at slippe luften i maven.
Men nu er der en løsning – som får dine prutter til at dufte godt, hævder producenten.
En fransk virksomhed har produceret en pille, som skal få sine prutter til at dufte meget bedre end normalt. For hånden på hjertet, så sker det sjældent, at vores prutter ikke stinker. Men forestil dig, at de i stedet kunne dufte af chokolade eller blomster.
Helt naturligt at prutte
Pillerne er produceret af opfinder Christian Poincheval, som bor i Gesbres, og han påstår ifølge Ladbible, at hans piller kan forvandle dine stinkende prutter til nogle velduftende af slagsen.
Ville det ikke være dejligt, hvis det her virkede!?
Poincheval har arbejdet med at udvikle pruttepillerne siden 2007, og virksomheden Lutin Malin hævder, at pillen er helt naturlig, og dermed ikke indeholder medicinske eller fabriksfremstillede produkter. Kort sagt er det et kosttilskud baseret på naturprodukter.
Ingen grund til at prutte om prisen
På virksomhedens hjemmeside skriver man:
“Pruttepillen er et resultat af mange års forskning. Vores produkter bidrager også med et strejf af humor. Vores mange tilbagevendende kunder er uden tvivl et bevis på, at de virker.”
Hvis du vil give denne opfindelse et forsøg, kan du købe dem på enten Lutin Malins hjemmeside eller Amazon. Her koster 60 piller cirka 150 kroner.
Du kan også vælge frit mellem et stort udvalg af dufte, som dine prutter kan komme til at lugte af. Ingefær, chokolade og blomster er tre af valgmulighederne.
Kender du nogen, som burde teste disse piller? Så tag den person på Facebook eller del denne vigtige nyhed videre til dine stinkende venner!