At tilstå sine synder er altid lidt pinligt. For man vil jo helst ikke dømmes af andre, selvom det føles dejligt befriende bagefter. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det for pigen i denne historie var meget befriende og skønt bagefter, men spørgsmålet er, om man kan sige det samme om præsten!
Pigen: Tilgiv mig fader, for jeg har syndet.
Præsten: Hvad har du gjort, mit barn?
Pigen: Jeg kaldte en mand for “store idiot”
Præsten: Hvorfor kaldte du en mand for “store idiot”?
Pigen: Fordi han rørte ved min hånd.
Præsten: Sådan her? (Præsten rører ved pigens hånd.)
Pigen: Ja, fader.
Præsten: Men det er vel ikke grund til at kalde nogen for idiot?
Pigen: Nej, men så rørte han ved mit bryst.
Præsten: På den her måde? (Han rører ved hendes bryst.)
Pigen: Ja, fader.
Præsten: Men det er vel ikke grund til at kalde nogen for idiot?
Pigen: Nej, men så tog han alt mit tøj af.
Præsten: På den her måde? (Han tager hendes tøj af)
Pigen: Ja, fader.
Præsten: Men det er vel ikke grund til at kalde nogen for en stor idiot?
Pigen: Nej, men så puttede han sin “du ved hvad” i min “du ved hvad”.
Præsten: På den her måde?
Pigen: JA, FADER! JA, FADER!
Præsten: (Et par minutter senere) Men det er vel ikke grund til at kalde nogen for en stor idiot?
Pigen: Men fader, han fortalte først bagefter, at han havde herpes.
Præsten: Store idiot!
Tøv ikke med at DELE historien med dine venner, hvis den gav dig et smil på læben!
