De fleste af os kan nok huske fra folkeskoletiden, at der altid var en lille ballademager med krudt i røven i klassen.
Jeg husker tydeligt en fra min folkeskoletid: Morten – og når jeg ser ham på gaden i dag, husker jeg altid tilbage på alt den ballade og uro, han forårsagede. Jeg husker især én gang, hvor han placerede tegnestifter på vores klasselærers stol.
Det er selvfølgelig uacceptabelt, men ætser sig samtidig fast i ens hukommelse. Den lille gut i denne fiktive og sjove historie virker til at være lidt som Morten – og jeg kunne ikke lade være med at grine, da jeg kom til sidste sætning!
Børn kan virkelig være genier – og denne vits er intet mindre end genial!
2A havde fået en helt ny lærerinde. Lille Emil, klassens ballademager, tjekkede hende ud. Han fandt dog intet, han kunne drille hende med, men da hun begyndte at skrive på tavlen med armen strakt, råbte Emil:
– Frøken! Du er glatbarberet under armen!
Lærerinden Eva blev nu meget vred.
– Sådan noget siger man ikke, Emil! Du kan gå hjem for resten af dagen og skamme dig!
Dagen efter er den 7-årige dreng at finde i klassen igen – og fru Eva begynder at skrive på tavlen igen. Nu med den anden hånd.
– Frøken! Du er også helt glatbarberet under den anden arm!, råber Emil.
Lærerinden blev nu rasende.
– Nu har jeg fået nok, Emil! Sådan siger man ikke! Du kan gå hjem for resten af igen og skamme dig!
Som sagt så gjort, men efter en uge var Emil at finde i klassen igen.
I den første time tabte fru Eva – iklædt en sommerkjole – sin kuglepen på gulvet, og lænede sig ned for at samle den op med numsen mod klassen.
Emil rejser sig op, tager sin taske, går hen til døren og siger:
– Det kan være ligemeget – vi ses i tredje klasse!
Tøv ikke med at dele vitsen, hvis den gav dig et smil på læben!
