Manden i denne fiktive og sjove historie valgte en lidt mærkelig metode til at have det ekstra godt på arbejdet. Men netop denne dag gik det ikke helt, som han havde forventet.
Jeg fandt denne frække vits på nettet tidligere i dag – og jeg følte straks en inderlig trang til at dele den med jer! For delt glæde er dobbelt glæde, som man siger!
En chef skulle ansætte en privatsekretær til sit kontor, og derfor indsendte han en annonce til lokalavisen:
“Storbrystet sekretær med fordelagtigt udseende søges til mit kontor. Høj løn tilbydes, men specielle tjenester påkræves!”
Han fik mange ansøgninger, og interviewede flere storbrystede skønheder. Men til sidst fandt han en enormt sød pige, Julie, som var som en dukke i enhver henseende.
Da løn og andre fordele skulle drøftes, blev chefen dog lidt skamfuld over, at han havde stillet de lidt forbudte krav.
Han sagde:
– Det her med “specielle tjenester” – er det okay med dig?
– Intet problem, svarede Julie. Jeg har ingen kæreste, og du ser godt ud.
Chefen blev fyr og flamme og forklarede:
– Det var skønt! Hvis det nu er, at jeg gerne vil have lidt “hyggetid” med dig, og at ingen i nærheden skal forstå, hvad vi taler om, så siger jeg ganske enkelt til dig, at jeg skal have skrevet et brev til Afghanistan!
– Skrevet et brev til Afghanistan – det er forstået!
Der gik et par dage, og chefen kunne føle liderligheden boble i kroppen. Han trykkede på samtaleanlægget og sagde:
– Jeg vil gerne have skrevet et brev til Afghanistan.
Der gik lidt tid, men svaret kom:
– Afghanistan er blevet invaderet af kommunister i dag…
– Okay, svarede chefen. Så må vi klare det på et andet tidspunkt!
Der gik lidt tid og sekretæren følte lidt, at hun havde svigtet sin chef. Derfor gik hun ind på hans kontor, mens han var ude at spise frokost. Hun efterlod en lille seddel lidt skult på hans skrivebord, og Julie tænkte, at det kunne være en behagelig overraskelse, når han kom tilbage.
På sedlen stod der: “Angående det der brev – kunne vi ikke tage det mundtligt?”
Et stykke tid senere kom chefen tilbage fra frokost, gik ind på sit kontor – og et par minutter senere trykkede han på knappen til samtaleanlægget.
– Det var satans. Det er desværre allerede for sent at tage brevet mundtligt, svarede han skuffet. Jeg har nemlig lige skrevet det i hånden…
Sådan kan det gå! Tøv ikke med at dele vitsen, hvis den gav dig et smil på læben!
