Det er ikke en hemmelighed, at en del er godt stillet rent økonomisk, og nogle har slet intet imod at vise deres gode økonomiske status for omverdenen. Det fører ofte til pral og en lettere hånefuld omgangstone, som man godt kan blive lidt irriteret på. Mange af dem, der har mange penge, har selvfølgelig arbejdet hårdt for dem og fortjener et godt liv.
På den anden side er der også dem, der kæmper en ihærdig kamp, men aldrig kan få økonomien til at gå op i en højere enhed. Økonomien og penge er selvfølgelig ikke det vigtigste i verden, men en stor pose penge betyder ofte bestemte friheder.
Følgende historie fandt jeg tidligere på ugen, og hånden på hjertet ved jeg ikke om den er sand eller ej. Den lyder lidt som en fiktiv historie. Men uanset hvad så fandt jeg den utrolig underholdende. Derfor følte jeg også en inderlig trang til at dele den med jer! For delt glæde er jo dobbelt glæde!
Pludselig ringer en telefon inde i herrernes omklædningsrum. En af de mange mænd tager den op og svarer. Det er en kvinde på den “anden side”.
Manden: Hej?!
Kvinden: Hej skat, det er mig. Er du sammen med vennerne? Forstyrrer jeg?
Alle i omklædningsrummet kan høre kvinden, da manden har sat hende på medhør.
Manden: Nej, du forstyrrer ikke. Vi er lige blevet færdig med håndbold.
Kvinden: Det var godt! Jeg er lige ude at shoppe, og den er virkelig flot. Den koster normalt 17.000 kroner, men i dag er den på tilbud, og så koster den kun 9.999 kroner! Må jeg købe den!?
Manden: Det lyder som et kup! Selvfølgelig skal du købe den, hvis du godt kan lide den!
Huskøb
Kvinden: Åh, tak skat. Du er så sød! Nu hvor jeg alligevel har dig på tråden, så besøgte jeg BMW-forhandleren tidligere i dag, og de har en rigtig flot BMW M5. Det er sådan en, jeg viste dig i sidste uge!
Manden: Hvor meget koster den så?
Kvinden: 1,3 millioner…
Manden: Køb den, hvis du vil – men så skal du også have vinterdæk og fri service med i prisen!
Kvinden: Åh, tak skat! Du er så gavmild. Hør, der var én ting mere, før jeg lægger på. Kan du huske det der hus ud til vandet, vi kiggede på sidste år? Det er blevet sat til salg igen! Nu koster det kun 9 millioner! Hvad siger du?
Manden: Tja, det er selvfølgelig billigere end tidligere, men tilbyd dem 7,5 millioner, så køber vi det med det samme. Hvis de afviser vores pris, så accepter 8 millioner. Det er faktisk en fin pris.
Kvinden: Det skal jeg nok. Vi ses derhjemme. Jeg elsker dig.
Manden: Jeg elsker også dig! Farvel!
Manden lægger telefonen fra sig, og de andre mænd i omklædningsrummet stirrer på ham med store øjne, som om han er gået fra forstanden.
Til sidst spørger manden med et stort smil på læberne:
– Er der nogen der ved, hvis telefon det her er?
Tøv ikke med at dele historien, hvis den gav dig et smil på læben!