Det kan være meget svært at besvære spørgsmål om, hvad der er mandeligt og kvindeligt. For det meste er det selvfølgelig meget personligt. Bare fordi du er en mand, er du ikke ligesom alle andre mænd – og det samme gælder selvfølgelig for kvinder.
Forestil dig hvor kedeligt livet ville være, hvis alle af samme køn var identiske! Det er de heldigvis ikke, og derfor er verden også uhørt farverig – og vi skal værne om vores forskelligheder. Det er hvert fald min mening!
Samtidig hersker der masser af sejlivede myter om, hvad der er mandigt og kvindeligt. Mange af dem har ikke hold i virkeligheden, men er der mest til humoristiske formål – og det må man leve med.
Livet er ganske enkelt for kort til at gå rundt og blive vred over småting. I stedet synes jeg, at vi skal stole på videnskaben om, at vi alle er forskellige, og samtidig grine videre gennem tilværelsen.
Denne sjove historie, som jeg fandt tidligere på ugen, fik mig til at grine højt, og derfor følte jeg også en inderlig trang til at dele den med jer!
Den kvindlige hjernecelle
Der var engang en kvindelig hjernecelle, der ved et uheld kom ind i en mands hjerne. Hun kiggede sig meget nervøst omkring, men der var helt tomt og øde omkring hende.
Den kvindlige hjernecelle vandrede rundt i et stykke tid, men der var helt tomt overalt.
– Hallo!?, råbte hun, men fik intet svar.
– Er her nogen?!, råbte hun lidt højere, men fik stadig intet svar.
Den kvindelige hjernecelle begyndte at blive meget nervøs, følte sig helt fortabt, og råbte så højt, hun nu kunne:
– HALLO! ER HER NOGEN?!
Så hørte hun en svag og meget fjern stemme, der råbte:
– Ja, selvfølgelig. Vi er her nede….
Der hersker en klassisk myte om, at mænd kun tænker med det, de har mellem benene. Men jeg kunne ikke lade være med at grine. Tøv ikke med at dele vitsen, hvis den gav dig et smil på læben!
