Vi har alle oplevet at gøre noget dumt, efter vi har indtaget lidt for meget alkohol. Det kan være, at man bliver let irriteret eller for spontan, lidt for udtryksfuld eller ekstra højlydt.
Men i de fleste tilfælde går det ikke for vidt – og det er meget heldigt.
En rigtig klassisk brøler i sin alkoholdsrus er at besøge tatovøren, når promillen er lidt for høj. Det virker til, at det er noget, som folk kan finde på under en ferie i udlandet – og alt for ofte er det noget, som næsten alle fortryder bittert dagen efter.
Jeg krydser fingre for, at jeg ikke selv kunne finde på at gøre noget så dumt, men man skal aldrig sige aldrig!
En person, der faldt for fristelsen efter at have indtaget lidt for meget alkohol, var Malakye Brooks fra England. Han var på ferie på den spanske fest-ø Ibiza med en gruppe venner, da han en aften stødte ind i sin kæreste, som også var på ferie på øen.
De drak og festede lidt sammen, hvorefter parret valgte at besøge en tatovør. Malakye vidste ikke, hvad han ville have tatoveret, men så kom hans kæreste med et foreslag: “Få tatoveret et portræt af mig med patterne blottet!”
Som sagt så gjort – 4 timer senere og cirka 4.000 kroner fattigere forlod Malakye tatovøren med sin kæreste på ryggen. Bogstaveligt talt.
Herefter fortsatte de festlighederne på en natklub, hvor flere bemærkede tatoveringen (Malakye gik rundt i bar overkrop) – og ifølge ham kom flere hen og “klemte brysterne”, skriver Ladbible.
– Folk, der ser min ryg, synes enten, at det er sjovt, eller så stirrer de på mig, som om jeg er en alien. For nylig var jeg i Benidorm (en anden feriedestination) og så hørte jeg et lille barn sige: “Se mor, bryster!” på stranden, siger Malakye til sitet.
Men lidt over et år efter han fik tatoveringen, er han ikke længere sammen med sin kæreste. Forholdet gik ikke, og nu går han altså rundt med sin eks-kæreste på ryggen, hvor hun meget stolt viser sine patter frem.
Det er mildt sagt lidt træls, og det bliver nok svært at forklare fremtidige kærester.
Hvad synes du om tatoveringen? Valgte han at gøre det rigtige eller ej? Giv gerne din holdning til kende og DEL artiklen med dine venner, hvis historien gav dig et smil på læben!
Det her kan også fungere som en advarsel til andre – lad være med at blive tatoveret i din brandert!