Nu kan du købe “prutter på glas” som julegave – og selv designe stanken

Prutter. Brandskider. Lette trykket.

Kært barn har mange navne, men vi ved alle, hvad vi mener, og uanset hvad folk siger, så slår alle prutter.

Det er der intet galt ved, men man vil helst undgå at dufte til andres prutter.

Men nu kan man dog sende en “prut på glas” til nogen, som gerne vil irritere lidt her til jul, skriver sitet 9gag.

Det er ikke ligefrem behageligt for sanserne at dufte til andres prutter, men vi har dog alle de der specielle mennesker i vores nærhed, som vi ingen problemer har med at prutte foran.

Design din egen prut

Det er virksomheden Farts Direct, som nu gør det muligt, at du kan sende en ildelugtende julehilsen til en person, som du mener fortjener det.

Fotokilde: Farts Direct

Du kan vælge frit mellem forskellige dufte, og her op til jul lancerer virksomheden to nye dufte – en duft fyldt med kalkun og en, der lugter af gamle bønnespirer.

Man kan også gøre sådan, at glasset med den ildelugtende duft bliver pakket ind i julepapir samt sende en personlig hilsen til den stakkels modtager.

At sende en juleprut til nogen koster ti pund, hvilket svarer til cirka 75 kroner.

”Den perfekte måde at fortælle nogen, hvordan man føler”

Martin Grix er grundlægger af Farts Direct og han ønsker at afstigmatisere prutter og mener, at man burde dufte til andres prutter langt oftere.

– Det er vigtigt at dele sine dufte med andre, især i disse juletider. Det her er den perfekte julegave, den fortæller, hvordan man føler om en anden person, uden man behøver at sige et eneste ord, siger Martin Grix til 9gag.

Tøv ikke med at trykke på del-knappen, så dine venner også kan læse denne stinkende nyhed!

 

Læs mere om...