Under normale omstændigheder skal man ikke tage loven i egne hænder. For hvis alle gør det, ville det ende i kaotiske tilstande. Samtidig er der tilfælde, hvor man godt kan argumentere, at der er formidlende omstændigheder.
Hvilket denne historie er et meget godt eksempel på. Den har efterhånden cirkuleret på nettet i et stykke tid og fortælles af en mand, der arbejdede i en retssal, da han helt tilfældigt overhørte en diskussion om en lidt speciel sag.
Hånden på hjertet ved jeg ikke, om følgende er sket i virkeligheden. Den kan meget vel være fiktiv – men uanset hvad kunne jeg ikke lade være med at grine, da jeg kom til slutningen.
Tusindvis verden over har nu grint af denne historie! Hvis du også fandt den sjov, må du meget gerne dele den videre, når du er færdig med at læse.
En mand fortæller:
Jeg hørte, at en 71-årig kvinde var tiltalt for at banke en mammografi-læge.
– Jeg er skyldig, men der er formildende omstændigheder, sagde hun for retten.
– Okay. Så vil jeg gerne høre disse omstændigheder, svarede dommeren sarkastisk.
Jeg følte, at jeg også gerne ville høre det, så jeg spærrede ørene op og lyttede.
– Nu skal jeg forklare, sagde kvinden. Jeg havde bestilt en tid for at få foretaget en mammografi. Jeg kom til tiden, og i modtagelsen blev jeg mødt af en meget glad læge, hvis smil strakte sig fra øre til øre. Energien sprøjtede næsten ud af hans øjne.
Smid alt tøjet
– Hej! Jeg hedder Johan! Jeg vil gerne have dig til at gå ind i lokalet ved siden af, tage alt tøjet af over taljen – og herefter skal du tage denne kjortel på, sagde han.
Kvinden fortsætter:
– Johan, prøv koffeinfri kaffe næste gang, tænkte jeg. Det er ikke atomfysik, jeg har trods alt prøvet det før.
– Herefter løb han væk for at par sidste forberedelser, men relativt hurtigt efter var vi igang – og efter at have klaret højre side bad han mig om at skifte til venstre bryst, fortæller kvinden for retten.
– Prøv at stå på tæerne og læn dig frem, så vi får det hele med, sagde lægen.
– Selvfølgelig, svarede jeg og pressede på, mens jeg følte en kombination af kulde, ubehag og åndenød fylde min krop.
– Jeg trodsede næsten tyngdekraften, da jeg stod foroverbøjet med mit ene bryst klemt mellem to kvadratiske glasplader. Men pludselig, ud af ingenting, hørte jeg et POFF!
– Pludselig var det kulsort. Strømmen var gået. Johan sagde, at “de er ved at renovere hospitalets kælder, og de må være kommet til at pille ved en strømafbryder”, så han satte fuld fart mod døren.
Bekendt i køen
– Hallo! Du kan ikke bare efterlade mig her i mørket!, råbte jeg efter ham, mens jeg stod i min mindre behagelige stilling.
– Åh, din stakkel, svarede lægen. Nødgeneratoren giver lys ude i gangen. Så jeg lader døren stå helt åben, så du kan se noget!
– Inden jeg kunne nå at protestere, var han forsvundet. I denne halvnøgne position, med det ene bryst hængende mod jorden og det andet mellem to glasskiver…. var i det øjeblik, de to portører, Robert og Erik, fandt mig..
– Den ene af dem, jeg husker ikke hvem, spurgte, om jeg var klar over, at strømmen var gået… og jo, det var jeg selvfølgelig fuldstændig klar over. Jeg skreg af panik indvendig, men forsøgte at opføre mig så afdæmpet og rolig, som det nu var muligt.
– Okay, det lyder godt, svarede den ene portør og vinkede farvel, som om han havde set en bekendt i køen i Netto.
To timer senere
Kvinden fortsætter sin forklaring for den let chokerede retssal:
– To timer senere, altså TO TIMER SENERE, kom Johan løbende ind i rummet igen med sit satans smil på læben. Jeg stod i præcis samme stilling, som han efterlod mig i to timer tidligere.
– Han kiggede undskyldende på mig. “Åh! Strømmen kom tilbage, men jeg glemte dig helt. Og dumme mig, så spiste jeg frokost med en ven!”…
– Og det, ærede dommer, er årsagen til, at hans lille hoved – i stedet for mine bryster – endte mellem den der satans maskines glasplader!
Dommeren var nødt til at kæmpe med at holde grinet tilbage, men fik til sidst sagt:
– Øhm… Okay. Sigtelsen frafaldes… du er helt fri til at gå!
Tøv ikke med at dele historien, hvis den gav dig et smil på læben!
