Jeg har altid kommet godt ud af det med mine søskende. Vi kom selvfølgelig op at skændes fra tid til anden, og kunne godt være lidt hårde ved hinanden, men i takt med at jeg er blevet ældre, er jeg begyndt at sætte større pris på min familie. Det handler nok bare om modenhed, tror jeg.
Jeg har dog aldrig tænkt tanken, at min bror eller søster har forskellige påvirkninger på mig. Jeg ser dem næsten som den samme person, da de er så ens – men nu viser det sig, at søstre rent faktisk har en positiv indflydelse på mennesker. De gør ganske enkelt vores liv bedre!
Det fandt man frem til første gang i en undersøgelse fra 2010, som blev publiceret i The Journal of Family Psychology. Forskere undersøgte 400 familier med mere end ét barn, og resultatet konkluderede, at søstre bidrog til et godt mentalt helbred for deres søskende.
Man fandt også frem til, at hvis man har en søster, har man også lettere ved at føle empati, er bedre til at kommunikere og til at løse konflikter. Dette er nu bekræftet i en lignende ny rapport fra Brigham Young University. Det skriver sitet InspireMore.
Det positive vinder
Laura Padilla-Waler, der er en af hovedforfatterne bag den første undersøgelse, mener, at selv i lidt mere kaotiske familieforhold overstiger det positive det negative, hvad angår en søsters bidrag til søskendes liv.
– Så længe der er tilgivenhed, så vinder det positive, siger hun ifølge sitet Goodfullness.
Stærkt sammenhold
Når søskende skændes i en tidlig alder, er de nødt til at lære at kontrollere deres følelser. Det er en afgørende egenskab for ens udvikling senere i livet. Selv om søskende ikke altid kommer godt ud af det med hinanden, hersker der ingen tvivl om, at det at have en bror eller søster generelt bidrager til en mindre ensom barndom.
En af undersøgelsens andre konklusioner kommer nok ikke som et chok, da man ligeledes har fundet frem til, at piger i løbet af barndommen er mere snaksaglige og bedre til at kommunikere end drenge. Hvis man har en søster, fører det ofte til, at man lærer at bruge hendes positive egenskaber.
En af de tydeligste egenskaber er det at tage ansvar, som rapporten fremhæver. Hvis der er en søster i familien, så plejer familiesammenholdet eksempelvis at være stærkt, selv efter forældrene er gået bort.
Så selvom man selvfølgelig skændes med sine søskende fra tid til anden, kan uenighederne betragtes som små bump på vejen. Forhåbentlig vil jeres forhold kun vokse sig stærkere – og så har man en ven for livet!
Del historien med dine søskende eller tag din elskede søster i kommentarfeltet på Facebook!