Valentinsdag er en dag, som vi har lånt fra USA, og som vi her i Danmark historisk set ikke har fejret.
Men i de senere år er det blevet mere og mere populært at fejre sin bedre halvdel med en lækker middag, en fin gave eller noget andet romantisk.
En vellykket romantisk aften kan meget vel ende med lidt lagengymnastik i soveværelset. Og nu kan du også skabe den helt perfekte (og frække!) stemning med dette frække undertøj – til mænd!
Undertøj til mænd har længe været en ret forsømt branche, oftest har mænd skullet vælge mellem to forskellige typer underbukser og ikke meget mere.
Verdensstjerne står bag
Men nu – lige i tide til Valentinsdag – lancerer ingen ringere end verdensstjernen Rihanna en kollektion af undertøj til mænd, der er alt andet end kedelig.
Hele kollektionen er selvfølgelig i kærlighedens farve: rød.
Smag er selvfølgelig personligt, og denne kollektion henvender sig ikke ligefrem til alle.
Man kan roligt sige, at det nok kræver en del selvtillid at turde bære disse beklædningsgenstande under sit almindelige tøj.
G-streng og seler
Eller hvad siger du til Glossy Flossy Harness? På hjemmesiden beskrives denne beklædningsgenstand som følgende:
“Vildt frækt. Metaldele pryder vores Glossy Flossy Harness. Denne sele er justerbar og elastisk. Bær den som den er, eller match den med nogle af vores andre frække beklædningsgenstande.”
Ud over undertøjet ovenover byder kollektionen på gennemsigtige toppe.
Og g-strenge til mænd.
Kender du en, der har brug for inspiration til en fræk Valentinsdag? Så tryk på DEL-knappen!